Eukaryoter (latin Eucaryota, fra græsk Eucarya, af eu ægte + karyon kerne) er biologiske organismer, hvor cellerne indeholder en eller flere cellekerner[2] – i modsætning til prokaryoter. Udover cellekernen indeholder en eukaryot celle andre organeller, hvor de vigtigste er det endoplasmatiske reticulum, golgiapparatet, cytoskelet, mitokondrier, evt. grønkorn (kloroplaster) og fimrehår (flageller/cilier).
Eukaryoter har en typisk diameter på 10-100 um. Der findes exceptionelle store enkeltcellede eukaryoter, med mange cellekerner, på op til 20 cm i diameter; fx Xenophyophore, som lever på havbunden.[1]
Eukaryoter udgør et af de tre biologiske domæner, mens prokaryoterne udgør de to andre domæner, bakterier og arkæer.
De ældste fossiler fra eukaryoter er 1,8–1,9 milliarder år gamle og er fundet i Kina[3]. Sandsynligvis ligger eukaryoternas oprindelse endnu tidligere, måske så tidligt som for tre milliarder år siden[4].
Der findes flere forskellige hypoteser om, hvordan den eukaryote celle er opstået. I de fleste hypoteser indgår endosymbiose, dvs. at flere forskellige bakterier er gået sammen til at danne en fælles celle, som et fremtrædende element. Når det gælder organellerne mitokondrie og grønkorn (kloroplaster) er endosymbiosen velunderbygget, og i begge tilfælde er det lykkedes at identificere, hvilken bakterie der er optaget i den anden bakterie, hhv. (α-proteobakterier og cyanobakterier). Når det gælder cellekernen, er der ingen alment accepteret hypotese. En mulig oprindelse for cellekernen kunne være, at cellemembranen hos en prokaryot er bugtet indad, indtil den til sidst har omsluttet arvemassen og dannet kernemembranen. Andre prokaryote bakterier med en effektiv energiproduktion og cyanobakterier med fotosyntese er derefter trængt ind i cellen og har trukket lidt af cellemembranen med sig, hvilket forklarer, hvorfor mitokondriet og grønkornet har dobbelt membran. Derefter er mitokondrie, ribosom og andre organeller begyndt at arbejde sammen. Både mitokondrier og grønkorn har egen arvemasse og kopierer sig selvstændigt.
Eukaryoter udviklede meiose, kønnet formering, for cirka 1,2 milliarder år siden, hvorved evolutionen virkelig tog fart.[kilde mangler]
Der har gennem tiden været mange forskellige opdelinger af dette domæne.
Den nuværende polyfyletiske opdeling er: [kilde mangler]
I en alternativ (fylogenetisk) opdeling består eukaryoterne af 2 underdomæner
Eukaryoter (latin Eucaryota, fra græsk Eucarya, af eu ægte + karyon kerne) er biologiske organismer, hvor cellerne indeholder en eller flere cellekerner – i modsætning til prokaryoter. Udover cellekernen indeholder en eukaryot celle andre organeller, hvor de vigtigste er det endoplasmatiske reticulum, golgiapparatet, cytoskelet, mitokondrier, evt. grønkorn (kloroplaster) og fimrehår (flageller/cilier).
Eukaryoter har en typisk diameter på 10-100 um. Der findes exceptionelle store enkeltcellede eukaryoter, med mange cellekerner, på op til 20 cm i diameter; fx Xenophyophore, som lever på havbunden.
Eukaryoter udgør et af de tre biologiske domæner, mens prokaryoterne udgør de to andre domæner, bakterier og arkæer.
