Rurer (Balanidae), også kaldet balaner, er en familie af små krebsdyr, der har et få centimeter bredt kegleformet hus af kalk. Ruren sætter sig fast på f.eks sten, skibsbunde eller krabber. Indgangshullet i huset kan lukkes af fire bevægelige kalkplader. På den måde kan dyret holde vandet inde i huset, og derved undgå udtørring.
Ruren ligger på ryggen inde i huset og indfanger med sine vifteformede rankefødder plankton og friskt, iltholdigt vand. Rurerne placerer sig oftest tæt sammen, fæstet med det stærkeste lim, vi kender. 500 millioner år gamle fossiler af rur er fundet. [1]
Indvendigt består ruren nærmest kun af mave og kønsdel. Som alle rankefødder er den hermafrodit, men foretrækker at parre sig med andre individer, når muligheden foreligger. [2] Ruren bevæger sig ikke ud af sit hus. Til gengæld har den en så tilpas lang penis, at den kan nå de omkringsiddende rurer.[3] Rur er det dyr i verden, der har den længste penis i forhold til kropslængden; den er otte gange så lang som kroppen, hos nogle arter endnu længre, [4] så den kan nå vidt omkring. Den befrugtede rur udklækker æggene inde i sin skal. De færdige larver slippes ud, og flyder væk med havstrømmen. Larverne tiltrækkes af stoffer, de voksne individer udskiller, og dermed finder larverne passende steder at slå sig ned. Kanten af en hvals næsebor er en heldig placering. [5] Når en rur først har sat sig, kan den ikke røre sig mere end nogle få mm. [6]
Nogle af de fem danske arter:[7]